Hurra! Jeg kan endelig imødekomme den store efterspørgsel og afsløre, at Ternet Ninja 3 nu er ude som lydbog 🎉
I denne spændende og hæsblæsende afslutning på trilogien får både børn og voksne et glædeligt gensyn med de elskede karakterer fra Ternet Ninja-universet. Der er garanti for masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og ikke mindst fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene – og selvfølgelig T.N. Og som altid dukker Onkel Stewart op på de mest uventede og skøre tidspunkter.